Træningscenter i København med udsigt over Amager Strandpark, en del af kæden SATS. Der er holdtræning som indoor running, boksning, cycling, HIIT, pilates og yoga, samt personlig træning, boot camps og kropsanalyse. Centret har sauna, dampbad og et cafémiljø, og man kan leje håndklæde.
Man kan komme som drop-in for en dag og betale i receptionen, og medlemmer kan træne i alle kædens centre i Danmark og Norden. På gaden ved centret er der gratis parkering i fire timer med p-skive mellem kl. 8 og 22. Indgang, parkering og toilet er kørestolsegnede.





