Restauranten serverer smørrebrød til frokost og danske retter om aftenen. Huset har rummet en restaurant siden 1939 og hed tidligere Teglkroen, en enkel håndværkerkro. Gadenavnet stammer fra en teglgård, der lå i nærheden, og som første gang nævnes i 1563. Isen kommer fra Kastberg Is, kyllingen til nogle retter fra Hopballe Mølle, og der er fadøl fra Krenkerup Bryggeri, dansk akvavit og glutenfri øl fra Svaneke.
Sidste søndag i måneden fra kl. 16 serveres mormormad, og i november og december er der julefrokost. Man kan reservere bord, sidde udendørs og tage hunde med. Indgangen og toilettet er ikke kørestolsegnede.






