Det lille yogastudie i Odense ligger bag huset og har plads til højst 14 yogier. Her undervises i hatha- og flowyoga, blid og sansebaseret yoga og efterfødselsyoga. Der er også enkelte events og workshops.
Holdene kører i forløb på cirka ti gange, og året er delt i fire kurser. Man bestiller plads på hjemmesiden og betaler med kort for hele kurset, og er der ledige pladser, kan man deltage en enkelt gang. Måtter, tæpper, klodser og remme er til rådighed. Der er gratis parkering på vejen foran huset, og cykler og klapvogne kan komme ind i gården.





