Den guidede historiske vandretur følger spor fra vikingetiden i landskabet omkring Odense, som det så ud for omkring 1000 år siden. Turen handler om kongemord, ofringer, handel, transport og magt. Ruten er 15 km fra Åsum langs Odense Å ind til centrum og tilbage igen, og en kortere udgave på 7,5 km går fra Åsum til Odense by. Turen er et samarbejde mellem Dansk Vandrelaug, lokalafdelingen DVL Fyn, og Museum Odense.
Ruten kan følges med appen USEEUM, hvor man vælger Vikingeruten under TID, eller på Outdooractive og Historisk Atlas. Dansk Vandrelaug blev stiftet i 1930 og er Danmarks største vandreforening.





