Det er en medlemsforening for døve og tegnsprogsbrugere på Fyn. Huset, der er fra 1938, rummer 10 lejligheder, som hovedsageligt udlejes til døve. Desuden er der et klublokale i kælderen og Festsalen i stueetagen. Der er blandt andet seniorklubben Fynboerne, en familieklub, IT-café, whist, poker, en besøgstjeneste og skakgruppen Odin.
Lokalerne udlejes til døve og andre interesserede, men ikke længere til fester. Medlemsmøder og arrangementer kan ses i foreningens kalender, og der er tolke via Tolke på Fyn. Indgangen er kørestolsegnet.





