Streetfood-markedet på Refshaleøen i København er bygget på et tidligere industriområde ved havnen, og store dele af konstruktionen er lavet af genbrugte materialer. Markedet betegner sig som Nordeuropas største og har over 30 madboder, omkring ni til ti barer og en kaffebar. Der er eget bryggeri, og i sæsonen er der koncerter, festivaler og andre arrangementer.
Der er fri entré, men man må ikke tage egen mad og drikke med. Man kan spise på stedet eller tage maden med, og der kan betales med kort og mobil. Området er fladt asfalteret, og toiletter, indgang og siddepladser er kørestolsegnede.





