Foreningen samler frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelsesinstitutioner i hele landet og varetager medlemsskolernes interesser over for Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Sekretariatet i København rådgiver om jura, økonomi, ledelse og pædagogik, og foreningen vejleder om at starte en ny fri eller privat skole.
Foreningen tilbyder et omfattende kursusprogram for skoleledelser og bestyrelser, udgiver et nyhedsbrev otte gange om året og holder årsmøde i slutningen af oktober. Medlemsskolerne får hjælp til overenskomster, ansættelsesforhold, tilskud, forsikring og regnskab, og der er en fælles vikarkasse og en fripladskasse.





