Herregården ejes af Aarhus Kommune og rummer Det Nationale Hestesportscenter samt foreninger og virksomheder. Godset dækker 288 hektar, og meget af det er rekreative naturområder. Hovedbygningen er opført 1842-1844 i klassicistisk stil efter tegning af Ferdinand Thielemann, og i haven kan man se fundamentet fra den tidligere hovedbygning, Skumstrup Hovedgård.
På stedet afholdes blandt andet hingstepræsentation, avls- og føllefremvisning og danske mesterskaber. Indgang og parkering er kørestolsegnede.




