Den gratis retshjælp i Aarhus er en selvejende institution, stiftet i 1935 og uafhængig af private og offentlige interesser. Her får man grundlæggende rådgivning om hverdagens retlige spørgsmål, men ikke repræsentation i retten. Hovedområderne er lejeret, arbejdsret, gæld, familie- og arveret og udlændingeret. Rådgivningen gives af omkring 34 frivillige jurastuderende og jurister, der arbejder i makkerpar under supervision.
Man kan få personlig rådgivning efter aftale eller uden tid, men det anbefales at booke. Kommer man uden tid, skal man være der senest 45 minutter før lukketid. Der er også telefonrådgivning på bestemte tidspunkter. Kørestolsbrugere bør bestille tid, da der skal reserveres et særskilt lokale.




