Gymnastikforeningen er stiftet i 1897 og har omkring 700 aktive deltagere i alle aldre. Der er motion, løb, zumba og yoga for børn og voksne, blandt andet puls- og styrketræning, groove, salsation, jumping fitness, qi-gong, seniorgymnastik og springhold. Der er også et drengehold for springglade og opvisningshold for kvinder. Medlemmerne kommer typisk fra Stige, Søhus, Lumby og omegn.
Medlemskab er gratis, og man tilmelder sig de enkelte hold via en profil på foreningens hjemmeside. Man kan kontakte foreningen på mail, og instruktører og bestyrelse kan kontaktes direkte. Indgangen og parkeringen er kørestolsegnede.





