Foreningen er Danmarks fagforening for it-professionelle og studerende, stiftet i 1967 af nogle af landets første it-folk. Medlemmerne arbejder blandt andet med softwareudvikling, it-sikkerhed, data, infrastruktur, UX og support.
Medlemmer får juridisk bistand ved konflikter, afskedigelser og kontrakter, kontraktcheck, lønberegner og lønstatistik, karriererådgivning og gratis kurser. Medlemsbladet Prosabladet udkommer seks gange om året, og det er gratis for studerende at være medlem.





