Den lille dyreklinik behandler hunde og katte. Her tilbydes konsultationer, tandrensning, mindre indgreb og operationer, røntgen, laserterapi og kastration af katte. Klinikken har sit eget laboratorium til blodprøver.
Klinikken drives af en dyrlæge sammen med en klinikassistent og lægger vægt på omhyggelig service og tid til hver kunde til en rimelig pris. Indgang og parkering er ikke kørestolsegnede.




