Tømrer- og snedkerfirmaet blev grundlagt i 2001 af Jacob Pedersen, som begyndte som selvstændig håndværker. Det har egne lokaler i Vanløse i København og beskæftiger 15 tømrere og snedkere. Firmaet arbejder som hovedentreprenør under egen ledelse eller sammen med andre håndværkermestre. Det udfører tagarbejde, tilbygninger, træterrasser, udestuer, nye gulve og køkkenrenovering.
Kunderne er private, virksomheder og boligforeninger i København, Frederiksberg, Gentofte, Hellerup, Rødovre og omegn. Firmaet er medlem af DI Byggeri og dækket af Byg Garanti, som beskytter private forbrugere mod økonomisk tab ved mangler i håndværket.




