Friluftsbadet i Bellahøj drives af SvømKBH og har to udendørs bassiner: et svømmebassin med stor vandrutsjebane og et børnebassin, begge på 25 x 12,5 meter. Vandet er cirka 20 grader, men temperaturen varierer med vind og vejr. Der er udendørs brusere, skabe og et stort friluftsområde.
Badet har sæson fra 1. juni til 31. august. Man køber billet online og får et armbånd, og man skal bruge skab og tage brusebad før turen i vandet. Solcreme må ikke bruges i bassinet. Indgangen og parkeringen er kørestolsegnede.





