Den private sprogskole i København er grundlagt i 2008 og underviser især udenlandske medarbejdere i danske virksomheder, men har også kurser for private. Undervisningen tilpasses den enkelte, og man kan få individuel undervisning eller undervisning på hold. Lærerne har en kandidatgrad i sprog og erfaring med højtuddannede udlændinge. Skolen har egne lærebøger udgivet af Gyldendal, skrevet af ejeren.
Undervisningen kan foregå på arbejdspladsen eller i hjemmet, i eller uden for arbejdstiden, fra morgen til aften på hverdage, og der er også onlinekurser. Der tilbydes dansk til danskere og engelsk, intensive kurser, udtalekurser, børnedansk, kommakurser og eksamensforberedelse. Man kan bestille online.




