Bryggeriet på Christiania i København beskriver sig selv som Christianias første bryggeri og brygger kun øl med hamp, nogle med et strejf af hamp, andre med tydelig hampesmag. Skænkestuen hedder The Lab, og her serveres ølene fra hanen. Ølene kan også købes på stedet.
Bryggeriet tilbyder guidede ture rundt på Christiania med øl i hånden, og hvert år holdes en craft beer-festival. Med folkeaktier bliver man medlem af klubben BrygNitterne og får adgang til medlemsaktiviteter og nedsatte ølpriser i The Lab. Der kan betales med kort og mobil, og indgangen er kørestolsegnet.





