Efterskolen er en kostskole for 9. og 10. klasse i det centrale København, hvor idræt og almindelig undervisning går hånd i hånd. Eleverne kan vælge mellem linjerne basketball, dans, håndbold og fodbold. Skolen lægger vægt på fællesskab og venskaber, og eleverne deltager i projektdage og en årlig idrætsfestival, som de selv er med til at planlægge og afvikle.
På skolen er der lærere, trænere, en fysioterapeut og en fysisk træner tilknyttet de enkelte linjer, og skolen har eget køkken. Indgang og parkering er kørestolsegnede. Man kan tilmelde sig skolens besøgsaften via hjemmesiden.




