Butikken sælger tegneserier, brætspil, kortspil, figurspil, rollespil, anime, manga, merchandise og kostumer til levende rollespil. Kæden har ni butikker i Aarhus, Odense, København og Lyngby, og i København har afdelingerne hver deres speciale. Butikkerne deler lager med webshoppen, så varerne kan også købes online.
Butikken har et stort udvalg af antikvariske tegneserier på dansk, og stand vurderes af egne medarbejdere. Udvalget tæller blandt andet Tintin, Asterix, Lucky Luke, Jumbobøger og Anders And & Co. samt oversat manga som Akira, Naruto, Dragon Ball og One Piece.





