Daginstitutionen på Nørrebro i København rummer både vuggestue og børnehave i et ældre hus med en stor legeplads på flere niveauer. Der er tre vuggestuestuer og fire børnehavestuer, og vuggestuebørnene har deres egen indhegnede legeplads med legezoner tilpasset alderen. Pædagogikken er inspireret af Reggio Emilia, og man arbejder med ét tema ad gangen fra september til april.
Børnene hører til en lille, fast nærværs-gruppe med en fast voksen. Institutionen arbejder med omsorgsgrebet, og en skovbus med plads til 12 børn kører dagligt til hytten Vognporten ved Tokkekøb Hegn i Hørsholm. De mellemste børnehavebørn kommer i skoven hver tredje uge. Et besøg i huset starter udendørs med en præsentation, så klæd dig på til vejret.




