Firmaet ligger i Åbyhøj i Aarhus og betjener virksomheder, enkeltmandsvirksomheder og privatpersoner. Det hjælper med opstart af virksomhed, budgetter, bogføring i eget program eller i e-conomic, Dinero og Billy, løn, årsregnskab, moms, skat og revision af virksomheder og fonde. Der rådgives også om køb og salg af virksomhed, generationsskifte, forældrekøb, investering, finansiering og pension.
Firmaets kvalitetsstyring lever op til kvalitetsstandarderne i Foreningen Registrerede Revisorer og kontrolleres af eksterne revisorer. Firmaet lægger vægt på personlig kontakt og udsender jævnligt nyhedsbrevet Din Revisor Informerer.




