Kommunens borgerservice holder til i Dokk1. Her kan man bestille pas, kørekort og legitimationskort, melde flytning og få hjælp til MitID og Digital Post. Der er også vejledning om ægteskab og skilsmisse, pension og gravsteder.
Man skal bestille tid, før man møder op. Solsikkesnoren kan hentes her, og her holdes grundlovsceremoni for nye statsborgere. Indgang og parkering er kørestolsegnede.




