Klinikken i det centrale Aarhus samler kiropraktorer, fysioterapeuter og massører, der arbejder sammen om problemer med muskler og led. Behandlingen er evidensbaseret med en personlig behandlingsplan, og der er fokus på blandt andet babyer og børn, lænd, nakke, skulder, knæ og idrætsskader. Klinikken samarbejder med praktiserende læger, hospitaler og speciallæger.
Kiropraktorerne er autoriseret af Sundhedsstyrelsen, og man kan få offentligt tilskud uden henvisning fra lægen. Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan få yderligere tilskud. Klinikken ligger tæt på busterminalen og banegården med parkering i baggården eller på parkeringspladsen overfor.





