Dagtilbuddet har både vuggestue og børnehave med omkring 64 børn og 17 voksne. Det holder til i en gammel villa fra 1919 i Ø-gadekvarteret, mellem Botanisk Have og Universitetsparken. Vuggestuebørnene har deres egen base, mens børnehavebørnene kan bevæge sig frit rundt i huset.
Køkkenet laver mad til alle børn, og personalet bager brød hver morgen til eftermiddagsmaden. Der serveres økologisk frugt om eftermiddagen. Forældrene betaler et månedligt bidrag til madforeningen til økologisk frugt og brød. Der er busstoppested lige ved døren, og institutionen bruger Famly-appen til at dele billeder og beskeder med forældrene.




