Byggekoncernen blev grundlagt i 1967 som et tømrer- og snedkerfirma syd for Løgstør og arbejder i dag over hele landet fra ni lokationer: Aarhus, Glostrup, Odense, Aalborg, Vejle, Esbjerg, Silkeborg, Ringsted og Randers. Den har tre forretningsområder: tømrer og byggeri, bygningsservice og Detail. Opgaverne spænder fra store hoved- og totalentrepriser til små job som udskiftning af et vindue efter et indbrud.
Hovedkontoret ligger i Aarhus og har gjort det siden 2002. Koncernen har over 500 medarbejdere og omkring 50 elever i uddannelse. Indgangen er kørestolsegnet.




