🛂 Schengen og flere lande på én rejse: sådan farer du ikke vild i reglerne

Kombinerede ruter i Skandinavien lyder perfekt: flyve til København, tage en tur til de norske fjorde, kigge forbi Sverige og slutte med nogle dage i Finland. Men så snart man begynder at tænke på visum, melder den lille bekymrede stemme sig: “Hvad nu, hvis jeg bryder Schengen‑reglerne og får indrejseforbud?”

På rejsefora dukker de samme spørgsmål op igen og igen: hvad betyder 90/180 i praksis, hvor søger man visum, hvis man sover flest nætter ét sted, men lander i et andet, hvad med ikke‑Schengen‑områder som Svalbard eller Færøerne, og hvilken forsikring skal man vælge til fjelde, vinter og aktiv ferie. Her gennemgår vi det trin for trin på almindeligt dansk.

💡 I artiklen går vi ud fra, at du har brug for et almindeligt korttids‑Schengenvisum. Har du allerede opholdstilladelse eller en anden særlig status, gælder der andre regler, som du skal tjekke separat.

🧩 Schengen‑grundregler: 90/180 og “hovedrejseland”

For ikke at drukne i detaljer er der især to principper, du skal kende:

• Reglen 90/180. I Schengenområdet må du højst opholde dig 90 dage inden for en rullende periode på 180 dage på et korttidsvisum. Dage i alle Schengenlande lægges sammen. Danmark, Norge, Sverige og Finland er i denne sammenhæng ét fælles “Schengen‑rum”.
• Hovedrejseland. Visum udstedes normalt af det land, hvor du opholder dig flest nætter. Hvis antallet af nætter er det samme i flere lande, ser man typisk på første indrejseland.

Eksempel. Du har en rejse på 14 nætter:

• 4 nætter i Danmark
• 5 nætter i Norge
• 3 nætter i Sverige
• 2 nætter i Finland

Alle 14 dage tæller med i dine 90 Schengen‑dage. Dit hovedrejseland er Norge (flest nætter), så det er logisk at søge visum gennem den norske repræsentation.

Vigtigt: reglen 90/180 tager højde for alle Schengen‑rejser i de seneste 180 dage, ikke kun denne tur. Har du allerede været 20 dage i andre Schengenlande i samme halvår, er de dage allerede brugt af kvoten.

🧮 Simpel 90/180‑tjekker

📍 Eksempel på rute gennem fire lande

Tag en klassisk 12–14 dages rute gennem alle fire skandinaviske lande:

• 3 nætter – København og Sjællands kyst (Danmark)
• 4 nætter – Oslo og en fjordtur (Norge)
• 3 nætter – Göteborg eller Stockholm (Sverige)
• 3–4 nætter – Helsinki og nærliggende søer (Finland)

Alle disse dage lægges sammen som ét Schengenophold. Heraf følger:

• dit hovedrejseland er det land, hvor du har flest nætter. I eksemplet er det Norge;
• hvor søger man visum – det naturlige valg er norsk repræsentation;
• hvor rejser man først ind – ideelt set også i Norge, men det er ikke et hårdt krav. Du kan godt flyve til København først, hvis du reelt har flest nætter i Norge og kan dokumentere ruten.

En meget udbredt fejl i virkelige historier er: man søger f.eks. finsk visum “fordi det visumcenter er tættest på”, tilbringer én nat i Finland og resten af tiden i Danmark og Norge. Formelt strider det mod tanken om hovedrejseland og kan give spørgsmål ved næste ansøgning.

📌 Hvilket land skal du søge visum i, når du besøger flere lande?

En praktisk fremgangsmåde kan koges ned til få trin:

• tæl hvor mange nætter du har i hvert land;
• hvis ét land tydeligt har flest nætter, er det dit hovedrejseland og normalt det, som skal udstede visummet;
• hvis to eller tre lande står helt lige, så kig på første indrejse;
• undersøg hvilket konsulat håndterer ansøgninger i dit område, og gennem hvilket visumcenter;
• indregn sagsbehandlingstid – skandinaviske konsulater kan være meget travle før højsæson og helligdage.

Eksempler:

• 5 nætter i Danmark, 3 i Norge og 3 i Sverige – Danmark er det oplagte hovedrejseland, også selv om flyet lander i Stockholm.
• 4 nætter i Norge, 4 i Sverige, 4 i Finland, første indrejse er Stockholm. Der er intet klart hovedrejseland efter nætter, så man tager typisk udgangspunkt i første indrejseland – Sverige.
• 3 nætter i København, 7 nætter i Norge (fjorde), 2 nætter i Finland – tyngdepunktet er tydeligt Norge, så det er tryggest at søge norsk visum frem for dansk.

✅ Hjælper til “hovedrejseland”

✈️ Transit, fly og “grå zoner” på kortet

Tvivlen opstår sjældent ved en simpel “ind og ud”‑rejse, men når der kommer skift og særlige områder ind i billedet.

Husk især:

• Lufthavnstransit i Schengen. Hvis du bliver i den internationale transitzone og ikke går igennem pas‑kontrol, tæller dagen ikke nødvendigvis som ophold. Så snart du passerer grænsen (fx lander i København og skifter til et indenrigs-/Schengenfly), er der tale om indrejse, og dagen tæller.
• Ikke‑Schengen‑områder. Svalbard, Færøerne, Grønland ligger formelt uden for Schengen, selv om de er knyttet til Norge og Danmark. Dage der tæller ikke med i 90/180, men du skal stadig passere grænsekontrol, når du rejser til og fra fastlandet, og have gyldigt visum til det.
• Krydstogter og færger. Går ruten kun mellem Schengenhavne (fx København–Oslo–Stockholm), tæller dagene om bord som Schengen‑dage. Lægger skibet til i ikke‑Schengen‑havne, kan reglerne være anderledes og skal tjekkes hos rederiet og konsulatet.

Når du er i tvivl, er den sikreste strategi at tælle alle dage, hvor du faktisk kan opholde dig på Schengen‑territorium, inklusive ankomst‑ og afrejsedage, og lade lidt luft i stedet for at presse kvoten til sidste time.

🛡️ Forsikring til Skandinavien: hvad skal du især se efter?

Til et korttids Schengenvisum kræves næsten altid en rejseforsikring med medicinsk dækning for hele opholdet og alle lande på ruten. I Skandinavien er der et par ting, der er ekstra vigtige.

Se efter:

• dækning ikke kun for sygdom og simple uheld, men også for typiske aktiviteter i området, fx:
  • vandring og trekking i fjelde og på højfjeldsplateauer;
  • ski og snowboard på anlæg;
  • vinteraktiviteter: snescooter, hundeslæde, isvandring;
  • sommeraktiviteter på vand: kajak, SUP, fiskeri fra båd;
• at redningsaktioner (search and rescue) er dækket, især relevant i Norge og Nordfinland;
• et tilstrækkeligt dækningsbeløb (til Europa anbefales ofte mindst 30.000 €);
• eventuel selvrisiko;
• hjælpenumre og sprog, du kan kommunikere på.

Det er praktisk at have:

• en kopi af policen, både printet og på telefonen;
• telefonnumre til alarmcentral/assistance;
• navne på hospitaler eller klinikker i de større byer på ruten.

⚠️ Typiske fejl ved multi‑country‑rejser

For at undgå at lære reglerne “på den hårde måde” er det godt at kende de klassiske faldgruber:

• Man glemmer tidligere rejser. Man kigger kun på den kommende tur og overser, at man allerede har været 20 dage i fx Italien eller Spanien i samme 180‑dages periode. Kvoten er allerede delvist brugt.
• Man søger visum i “forkert” land. Man vælger det letteste visumcenter, men tilbringer kun én nat i det land og resten i andre. Næste gang kan konsulatet spørge, hvorfor visumlandet næsten ikke blev besøgt.
• Man planlægger lige op til 90 dage. En flyforsinkelse, aflyst færge eller ekstra dag kan pludselig betyde overophold.
• Minimal forsikring, der ikke dækker aktiviteter. En helt enkel medicinforsikring dækker ikke nødvendigvis skader fra ski, trekking, snescootere eller bådture – og så hænger du selv på regningen.
• Man blander transit og indrejse sammen. Man tror, at en mellemlanding ikke tæller, men har i virkeligheden været igennem pas‑kontrol og tilbragt dagen i landet.

✅ Tjekliste før du søger visum

💬 Konklusion: du behøver ikke være jurist, bare forstå logikken

For at rejse roligt rundt i Skandinavien på tværs af flere lande behøver du ikke kunne visumkodeksen udenad. Det vigtigste er:

• at du tæller dine dage efter 90/180‑reglen;
• at du ærligt fastlægger dit hovedrejseland og søger visum dér;
• at du ikke sparer på forsikring og tidsbuffer.

Så bliver en tur som “København – fjorde – Stockholm – Helsinki” husket for udsigter og hyggelige hytter i stedet for forløb med visumcentre og grænsekontrol.