🇩🇰🤝🇬🇱 Danmark og Grønland: historien om forholdet — med navne, skibe, retssager og arktiske vendepunkter

Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men har sine egne politiske institutioner, omfattende selvstyre og en helt særlig historisk udvikling: fra mission og handelsmonopol til moderne Selvstyre. Når man følger fortællingen som en kæde af levende episoder, forstår man hurtigt, hvorfor “forholdet mellem Danmark og Grønland” bliver ved med at dukke op i offentligheden. 🌍❄️

Dette er en lang, fortællende historisk artikel: virkelige personer, konkrete steder på kortet, kendte dokumenter og mindre kendte detaljer, der gør tørre årstal til en historie, man faktisk har lyst til at læse.

⚡ Grønland “i dag” på ét minut

Kongeriget Danmark består af Danmark, Grønland og Færøerne. Grønland har sit eget valgte parlament (Inatsisartut) og regering (Naalakkersuisut). Den moderne ramme er fastlagt i Selvstyreloven (Act on Greenland Self-Government), som trådte i kraft 21. juni 2009—en dato, der ikke er tilfældig (vi vender tilbage til den). 🗓️

Kernen er enkel: nogle områder ligger allerede under Grønlands selvstyre, og andre ansvarsområder kan gradvist overføres gennem procedurer, der er beskrevet i loven. Samtidig findes der områder, som af forfatningsmæssige grunde forbliver på rigsniveau.

🧊 Prolog: Et land hvor mennesker lærte at leve på kanten af isen

Grønland bliver ofte forestillet som “en ø af is”, men historisk set er det snarere en smal kyststribe rundt om den enorme indlandsis—en livskorridor, hvor vind, hav, dyrevandringer og evnen til at bevæge sig afgør alt. Derfor er Grønlands tidlige historie i høj grad en historie om overlevelse og mobilitet.

Forskere beskriver Grønland som formet af flere bølger af bosættelse. Men ét vendepunkt er særligt vigtigt: udbredelsen af Thule-folket, forfædre til nutidens grønlandske inuitter. Deres verden er kajakken, den store skindbåd til overfarter, hundeslæden, jagten på havets dyr—og det at leve efter sæsoner frem for efter fjerne hovedsteders kalendere. 🛶🐕‍🦺

✨ Mindre kendt fakta: da Thule-folket spredte sig i Grønland, var scenen ikke tom. Der fandtes spor af tidligere kulturer, og i de sydvestlige fjorde havde der eksisteret nordbo-bosættelser. Grønland var et krydsfelt, hvor meget forskellige verdener kunne støde sammen—nogle gange fredeligt, andre gange spændt.

Og på denne scene træder en figur frem i slutningen af 900-tallet: den person, som for Europa bliver begyndelsen på “det store Grønland”.

🛶 Vikingerne: Erik den Røde, “grøn” markedsføring og fjorde, der blev et hjem

🌿 Erik den Røde og et navn, der lød som et løfte

Erik den Rødes historie starter ikke med en opdagelse, men med en udvisning. Han forlader Island, udforsker fjordene i Sydgrønland og vender tilbage for at sælge en idé: bosættelse i Grønland—“det grønne land”—fordi folk, som sagatraditionen fortæller, lettere rejser til et sted med et godt navn. I moderne termer: myte bliver branding, og branding bliver migration. 📣

🚢 En flåde ud i tågen—ikke alle skibe når frem

Sagatraditionen tegner et filmisk billede: omkring to snese skibe sejler fra Island, men kun en del når Grønland. Det er en vigtig detalje. Nordatlanten kan virke kort på et kort, men på havet er det et spil med storme, sult og kulde, der knækker mennesker hurtigere end nogen kamp.

🏡 Brattahlíð og “fjord-Grønland”

Erik etablerer sit centrum i Brattahlíð (i dag Qassiarsuk) i de beskyttede fjorde mod syd. Her opstår noget, mange ikke forbinder med Grønland: et fjord-landbrugssamfund—græsning, husdyr, gårde, kirker. Der udvikles to store bosættelsesområder (ofte kaldet Østerbygden og Vesterbygden), med kirkelige og administrative steder som Gárðar. 🌾⛪

✨ Mindre kendt fakta: for middelalderens Europa var Grønlands værdi ikke “isen”, men hvalros-elfenben og maritime produkter—noget, der kunne blive til penge og prestige. Derfor forblev selv en fjern “rand-verden” en del af Nordatlantens økonomiske kredsløb.

🕯️ Den sidste scene: Brylluppet ved Hvalsey og stilheden efter

Den mest rørende dokumentariske “ramme” fra nordboernes Grønland er ikke et slag, men et bryllup. I Hvalsey Kirke (ved fjorden nær nutidens Qaqortoq) bliver Thorstein Olafsson og Sigrid Bjørnsdóttir gift i september 1408. Senere omtales begivenheden i breve—og den står som en af de sidste daterede spor fra nordboernes Grønland. Derefter: stilhed. Bosættelserne forsvinder ud af kilderne.

Hvorfor de forsvandt, er en lang historie. Men for vores fortælling er pointen dette: tre hundrede år senere sejler en stædig missionær vestpå for at finde nordboernes efterkommere—og han finder dem ikke.

⛵ 1721: Hans Egede og skibet “Haabet” — sådan begynder en ny epoke

🚢 Bergen, 2. maj 1721: En familieekspedition

Hans Egede var en luthersk præst og missionær, som mente, at “de forsvundne nordboer” i Grønland stadig kunne findes. 2. maj 1721 sejler han ud fra Bergen med skibet Haabet (“Håbet”). Med sig har han sin hustru Gertrud Rask, deres fire børn og en gruppe kolonister. Nogle fremstillinger nævner også supplerende forsyningsskibe—det var ikke en romantisk solorejse, men et forsøg på at etablere et fast holdepunkt.

1. juli 1721 sejler de ind i Nuup Kangerlua (Nuukfjorden). De vælger Kangeq som første vinterplads, og her opstår Haabets Colonie—“Håbets koloni”. Øen kaldes Haabets Ø. Ruten kan følges med datoer på et kort: Bergen → Vestgrønland → fjorden ved nutidens Nuuk. 🧭

🧊 Missionen som “quest”: at finde nordboerne—og møde virkeligheden

Egede leder efter nordboernes efterkommere, efter tegn fra sagaerne. I stedet møder han Kalaallit, grønlandske inuitter. Og dermed ændrer missionen karakter: den bliver en kontaktfortælling mellem to verdener—sprog, gestik, handel og det vanskelige arbejde med at oversætte.

✨ En menneskelig detalje: der fortælles ofte anekdoter om tidlige misforståelser i oversættelse og kultur. Om alle detaljer er bogstaveligt sande, er mindre vigtigt end det, de viser: i Arktis er “mission og administration” i begyndelsen først og fremmest en kamp mod misforståelser.

🏙️ 1728: Godthåb grundlægges—det senere Nuuk

De første pladser var sårbare. I 1728 grundlægges Godthåb, senere Nuuk, Grønlands hovedstad. Herfra udvikles en sammenhængende linje af forsyning, administration og handelsstrukturer—det, der bliver “rygraden” i forholdet mellem Danmark og Grønland gennem århundreder.

🌫️ 1733–1736: Kopper, tab og et skæbneskifte

Egedes historie er ikke kun “han grundlagde en by”. I 1733 rammer kopper Grønland. For lokalsamfund er det en katastrofe. For Egede er det et moralsk chok. I 1735 dør Gertrud Rask. I juni 1736 forlader Egede Grønland—udmattet og sorgfuld.

Men fortællingen stopper ikke. Den går videre til næste generation.

📖 Poul Egede og de første store tekster

Egedes sønner fortsætter arbejdet. Poul (Paul) Egede bliver en nøglefigur som sproglig brobygger: ordforråd og oversættelser udvikles, og en mere systematisk skrifttradition tager form. Uanset hvordan man vurderer missionens arv, er dette lag—sprog og tekster—en del af Grønlands senere selvforståelse.

Og så følger næste store vendepunkt: Grønland bliver også en lukket økonomisk model.

🚪 1776: “Det lukkede Grønland” og monopol, der formede hverdagen

I anden halvdel af 1700-tallet slår en idé igennem i København: Grønland skal beskyttes mod ydre indflydelse og styres gennem handelsmonopol. Fra omkring 1776 fungerer Grønland i høj grad som et “lukket land”: udenlandsk adgang begrænses, handel kontrolleres, og kontakten til omverdenen går gennem få officielle porte.

Det er ikke bare papirarbejde. Det er hverdagen:

• hvem der bringer mel, jern, træ og værktøj—og hvornår;
• hvilke varer der kan udveksles, og til hvilke vilkår;
• hvilke steder der vokser, og hvilke der bliver liggende “uden for ruten”.

✨ Mindre kendt fakta: i et monopol-system kan magt ligne et lager og et skib mere end en fæstning. En forsyningskaptajn kunne nogle gange påvirke en bygd mere end en embedsmand langt væk.

Denne lukkethed mærkes langt ind i 1900-tallet og bliver en del af baggrunden for senere reformer. Men først tegner Europa sit politiske kort om—og Grønland fastholdes i en traktatlinje.

📜 1814: Kielertraktaten — hvorfor Grønland blev hos Danmark

Efter Napoleonskrigene underskrives Kielertraktaten i januar 1814. Danmark afstår Norge til Sverige—unionen Danmark-Norge opløses. Men en vigtig undtagelse står tilbage: Grønland, Island og Færøerne forbliver hos Danmark.

✨ Mindre kendt fakta: nogle historikere mener, at de nordatlantiske områder virkede mindre vigtige i datidens europæiske magtspil. Men netop den “sekundære” status bliver afgørende: den sikrer linjen Danmark–Grønland i det næste århundrede—og gør en senere konflikt mulig.

⚖️ 1919–1933: Én sætning, én radiostation—og retssagen, der “fastgjorde kortet”

🗣️ 1919: Ihlen-erklæringen—diplomati, der bliver bevis

I 1919 søger Danmark at markere suverænitet over hele Grønland. En detalje bliver berømt: Ihlen-erklæringen, knyttet til Norges udenrigsminister Nils Claus Ihlen, som skal have udtalt, at Danmarks planer ikke ville “møde vanskeligheder” fra norsk side. I øjeblikket lyder det som høflig tilkendegivelse. Senere bliver det et centralt element i en juridisk konflikt.

✨ Mindre kendt fakta: i mellemstatslige konflikter kan “uformelle” udsagn få tung betydning. International ret elsker dokumenter—men den kan også give vægt til et løfte.

🛰️ Østgrønland og “tomrummet”, der ikke var tomt

Østgrønland var i begyndelsen af 1900-tallet tyndt befolket, nogle steder næsten uden permanente bosættelser. Det gav grobund for en norsk logik: hvis landet er “ingenmandsland”, kan man markere det. Danmarks argument var det modsatte: suverænitet handler ikke kun om befolkningstæthed, men om administration, praksis, monopol og international anerkendelse.

📡 1931: Myggbukta og flaget

Sommeren 1931 bliver Myggbukta et historisk knudepunkt. Norske fangstmænd og arktiske aktører hejser flag og erklærer en del af Østgrønland som norsk. Fortællingen får næsten teaterform:

• navnet Erik den Rødes Land (ofte også kendt som Eirik Raudes Land / Erik the Red’s Land);
• grænser mellem fjorde (ofte nævnes Carlsberg Fjord og Bessel Fjord);
• udpegning af “guvernør” (Helge Ingstad).

✨ Mindre kendt fakta: episoden var alvorlig nok til at leve som skygge i senere år, men den blev i sidste ende uholdbar.

⚖️ 5. april 1933: Haag—juridisk finale

Danmark bringer sagen for Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje (PCIJ) i Haag. Domstolen vurderer historisk tilstedeværelse, administration og diplomatiske tilsagn. Resultatet i 1933 falder ud til Danmarks fordel. Norge opgiver kravet. “Erik den Rødes Land” står tilbage som en kort, men meget markant episode, hvor arktisk ambition møder international ret.

Og netop som kortet virker fast, træder krigen ind—og Grønland bliver strategisk.

🌍 1940–1941: Danmark besat, møde i Godhavn og Hull–Kauffmann-aftalen

❄️ April 1940: Grønland afskåret fra København

Den 9. april 1940 bliver Danmark besat. For Grønland bliver afstanden pludselig akut. En slående scene følger: de samlede grønlandske råd mødes i Godhavn (i dag Qeqertarsuaq) og bekræfter loyalitet til Kong Christian X, samtidig med at man håber på beskyttelse af øen. 🏔️

✨ Mindre kendt fakta: et lokalt møde i Arktis ender med at blive en del af et stort internationalt dokument, der senere citeres.

✍️ Washington, 9. april 1941: underskrifter, der ændrer virkeligheden

1 april 1941 underskrives en forsvarsaftale om Grønland. Underskriverne er:

• Cordell Hull, USA’s udenrigsminister, og
• Henrik de Kauffmann, Danmarks gesandt i Washington.

Aftalen er vigtig fordi:

1. USA anerkender Danmarks suverænitet over Grønland;
2. USA får ret til at etablere og bruge forsvarsanlæg, mens Danmark er besat og ikke kan udøve normal myndighed;
3. aftalen bliver et “rent” referencepunkt i eftertiden.

💎 Ivittuut og kryolit: mineralet, der blev vigtigt

Der er også et ressourcelag i krigshistorien. I sydvest ligger Ivittuut (Ivigtut), knyttet til kryolit, historisk vigtig i aluminiumproduktion. Og aluminium i krigstid betyder fly. Dermed bliver en fjern mine en strategisk brik.

Efter krigen skifter verden igen. Den kolde krig gør Arktis til en byggeplads.

🧊 1951–1968: Blue Jay, Thule (Pituffik), “byen under isen” og B-52-styrtet

🚢 Sommer 1951: Operation Blue Jay—en konvoj til North Star Bay

Opbygningen af basen ved Thule / Pituffik sker under kodenavnet Operation Blue Jay. Skalaen er næsten uvirkelig:

• omkring 120 skibslaster,
• omkring 12.000 personer,
• omkring 300.000 tons gods.

Folk bor på skibene, mens de første bygninger rejser sig. Arbejdet foregår døgnet rundt—midnatssolen gør nat til et valg. Store dele af infrastrukturen etableres på få måneder. 🏗️❄️

Bygninger sættes på pæle for ikke at synke i permafrost, og præfabrikerede moduler bruges i stor skala. Det er ingeniørkunst mod naturens hårde logik.

✨ Mindre kendt fakta: der findes en fortælling om, at anlægsarbejdet overraskede forbipasserende—den franske udforsker Jean Malaurie og hans inuitiske ledsager Kutukitsok skal efter sigende være stødt på byggeaktiviteten i juni 1951.

🧭 1953: flytning og “langt ekko”

Udbygningen påvirker lokalsamfund. I 1953 sker en flytning knyttet til baseudvidelse, og mennesker flyttes længere nordpå, mod Qaanaaq. Senere lever historien videre i juridiske og politiske diskussioner under navnet Hingitaq 53.

Pointen er enkel: arktiske beslutninger ender sjældent ved et årstal. De kan efterlade spor i generationer.

🏚️ Camp Century: en “by under isen”

I slutningen af 1950’erne opstår en næsten science-fiction-historie: Camp Century, en base bygget inde i indlandsisen med tunneler og infrastruktur. Senere forlades den, og isen begynder at opsluge den—som en by, der forsvinder tilbage i jorden. I nyere tid dukker den op igen i forskning, hvor radar-data kan antyde strukturernes form.

✨ Mindre kendt fakta: Camp Century knyttes ofte i populærhistorie til Project Iceworm—idéer om at udnytte isen som infrastruktur. Uanset tekniske detaljer viser historien, hvor eksperimentel Arktis kunne blive under den kolde krig.

☢️ Januar 1968: B-52-styrtet ved Thule

Den 21. januar 1968 sker en kendt hændelse: et B-52 får brand ombord, besætningen forlader flyet, og det styrter ned på havisen i North Star Bay nær basen. Hændelsen bliver en del af den kolde krigs arktiske virkelighed—hvor globale spændinger kan sætte fysiske spor i isen.

Efter disse år vokser behovet for en ny politisk og juridisk ramme. Og 1953 handler derfor ikke kun om flytning—men også om forfatning og international status.

🏛️ 1953–1954: Forfatningsvendepunktet og FN-beslutningen, de færreste nævner

📩 3. september 1953: Danmark informerer FN

Efter grundlovsændringen 5. juni 1953 meddeler Danmark FN, at Grønland skal betragtes som en integreret del af den danske stat med lige forfatningsmæssig status, og at Danmarks rapporteringsforpligtelser under FN-pagten (som for ikke-selvstyrende område) i relation til Grønland derfor ophører.

🏛️ 22. november 1954: en resolution, der lukker et kapitel

FN behandler spørgsmålet og noterer i 1954 flere centrale punkter:

• at grønlænderne gennem valgte repræsentanter frit udøvede retten til selvbestemmelse i fastlæggelsen af status;
• at Grønland frit besluttede integration i Kongeriget Danmark på lige forfatningsmæssige og administrative vilkår;
• og at det var passende at ophøre med informationsoverførsel efter artikel 73(e).

✨ Mindre kendt fakta: resolutionen fremhæver betydningen af Grønlands egne valgte repræsentanter i processen—det viser, at status ikke blev præsenteret som ren “papirhandel mellem hovedstæder”.

Men det moderne selvstyre ligger stadig foran. Næste store vendepunkt er 1979.

🗳️ 1979: Hjemmestyre — parlamentet og den politiske hverdag

📜 Lov i København—afstemning i Grønland

Den 29. november 1978 vedtages Hjemmestyreloven. Men den skal omsættes til virkelighed gennem forberedelse, valg og folkelig opbakning.

Den 17. januar 1979 stemmer Grønland: 70,1% for udvidet selvstyre, med en valgdeltagelse omkring 63%. Derefter følger de formelle skridt: Dronning Margrethe II underskriver centrale bestemmelser, valget afholdes 4. april, og 1. maj 1979 træder hjemmestyret i kraft. 🗳️

🏛️ Inatsisartut (dengang Landstinget)

Parlamentet etableres—ofte kaldet Landstinget i dansk sprogbrug, og Inatsisartut på grønlandsk. Herfra bliver politik “hverdag”: budget, uddannelse, sundhed, fiskeri, lokale love. Det, der før var et brev til København, bliver debat i Nuuk.

✨ Mindre kendt fakta: tidligt hjemmestyre hænger ofte sammen med symboler—nationaldag, flag og kalenderens markører bliver en del af selvstyrets sprog. Først institutioner—så de synlige tegn.

👤 Jonathan Motzfeldt og “den første bølge”

Et navn står stærkt i den tidlige fase: Jonathan Motzfeldt, knyttet til partiet Siumut. I mange fortællinger er han ansigtet på den første periode, hvor hjemmestyre går fra idé til praktisk styring.

Kort efter begynder Grønland også at ændre sin europæiske ramme.

🇪🇺 1982–1985: Grønlands udtræden af EF/EØF — en sjælden europæisk præcedens

Danmark indtrådte i de europæiske fællesskaber i 1973, men opbakningen i Grønland var begrænset. Med hjemmestyret kom muligheden for at tage spørgsmålet op igen—på grønlandske præmisser.

Den 23. februar 1982 stemmer Grønland: omkring 52% for udtræden. I europæisk historie er det sjældent: ikke et land, men et selvstyrende område ændrer sin tilknytning gennem forhandlinger og traktatændringer.

✨ Mindre kendt fakta: mange analyser peger på ét motiv som særligt stærkt: kontrol over fiskeriet. For Grønland er fisk ikke bare en sektor—det er økonomiens rygrad, og fællesskabsregler føltes ofte for fjerne fra arktiske realiteter.

Efter afstemningen følger et juridisk arbejde, som ender i en særlig traktatløsning (ofte omtalt som Greenland Treaty), og udtræden træder i kraft i 1985. Grønland får status som oversøisk land og territorium (OCT) i relation til EU, mens fiskeriaftaler fortsætter som et særligt forhandlingsfelt.

🧩 2008–2009: Selvstyre — den moderne “forfatning for autonomi” og en dato, man husker

🗳️ Folkeafstemningen 25. november 2008

Den 25. november 2008 stemmer Grønland om udvidet selvstyre. Opbakningen bliver højere end i 1979—omkring tre fjerdedele stemmer ja, og valgdeltagelsen ligger omkring 72%. Det bliver mandatet for loven i 2009.

📜 2009-rammen: sprog, kompetencer og en procedure for fremtiden

Selvstyre-rammen gør flere ting, som forklaringsartikler ofte citerer:

• grønlandsk anerkendes som officielt sprog;
• procedurer for overførsel af nye ansvarsområder beskrives;
• en juridisk vej skitseres for, hvordan en beslutning om selvstændighed træffes af befolkningen og derefter håndteres gennem forhandlinger og godkendelser.

✨ Mindre kendt fakta: loven beskriver ikke bare “mulighed”, men trin: beslutning blandt grønlændere → forhandlinger mellem regeringer → Inatsisartut-godkendelse → folkeafstemning i Grønland → godkendelse i Folketinget. Det gør fremtidsspørgsmål til procedure, ikke slogan.

🗓️ 21. juni 2009: datoen som symbol

Den sidste stærke detalje: loven træder i kraft 21. juni—Grønlands nationaldag og tiden omkring sommersolhverv. Hvis hjemmestyret gav institutioner, så gør selvstyret dem mere tydelige og “voksne”: sprog, kompetencer og et juridisk system for fremtidige valg. 🌞❄️

🏙️ “Grønland i Danmark”: spor af relationen uden politik

Selv uden nyheder kan man mærke relationen mellem Danmark og Grønland i København: kulturhuse, arktiske museumsfortællinger, uddannelsesbroer. Et centralt symbol er Kalaallit Illuutaat (Det Grønlandske Hus) i København—et mødested for grønlændere i Danmark og et vindue til grønlandsk kultur for besøgende.

🎬 Afslutning: Den bedste måde at forstå fortællingen på

Historien om forholdet mellem Danmark og Grønland er ikke én lige linje, men lag:

• havruter og logistik, der bestemmer bosættelser;
• international ret, der kan “fastgøre et kort”;
• krig og kold krig, der gør Arktis strategisk;
• og en gradvis institutionel udvikling fra hjemmestyre til selvstyre.

Hvis man læser historien som en roman, er hovedtwistet dette: Grønland bevæger sig fra en fjern, tæt kontrolleret virkelighed til et moderne selvstyresamfund i rigsfællesskabets ramme—hvor historie og jura går side om side som to spor i sneen. ❄️